I denne vejledning forklarer vi, hvad autorisationer er, samt deres varighed og undtagelser. En autorisation er, når en bank midlertidigt reserverer et beløb på en kundes konto, når denne foretager et køb med sit kort.
1. Autorisationens Varighed
-
Typisk Varighed: En autorisation bør normalt hæves indenfor 7 dage. Denne periode er man altid sikret sine penge for sine varer/ordrer.
-
Maximal varighed: En transaktion kan være autoriseret i op til 179 dage. Efter de første 7 dage stiger risikoen for at autoriseringsperioden ophører. Desuden stiger risikoen for chargebacks/indsigelser, og der tilføjes efter 7 dage ligeledes et late capture fee.
-
Frigivelse: Hvis betalingen ikke gennemføres inden for autorisationsperioden, frigives det reserverede beløb automatisk tilbage til kundens konto.
2. Proces for en Autorisation
- Køb Startes: Kunden bruger sit kort til at købe en vare eller tjeneste.
- Bankreservering: Banken reserverer det nødvendige beløb på kundens konto.
- Afslutning af Transaktion: Når handlen bekræftes, hæves det reserverede beløb fra kundens konto.
- Frigivelse ved Manglende Gennemførelse: Hvis det autoriserede beløb ikke hæves, ophæves reservationen, og beløbet returneres til kundens konto.
Eksempelvis hvis en kunde annullerer sin ordrer før dennes gennemførsel.