Hvad er en betalingsgateway?
En betalingsgateway er bindeleddet mellem din webshop og din indløsningsaftale. Man kan betragte gatewayen som den digitale version af en fysisk kortterminal, der gør det muligt for dine kunder at betale sikkert online.
Hos pensopay er din betalingsgateway en integreret del af din konto, som du tilgår via app.pensopay.com.
Hvad kan du gøre i din gateway?
Din pensopay-konto giver dig fuld kontrol over din forretnings transaktioner. Direkte i systemet kan du blandt andet:
-
Administrere betalinger: Hæve (capture), annullere eller refundere penge direkte uden at skulle logge ind i din webshop.
-
Søge og overvåge: Fremsøge specifikke betalinger baseret på data sendt fra din webshop og få overblik over dine udbetalinger.
-
Manuel oprettelse: Oprette nye betalinger manuelt til dine kunder.
PCI-certificering og Sikkerhed
Sikkerhed er fundamentet i enhver online handel. En betalingsgateway skal være PCI-certificeret for at være godkendt til at behandle kunders kortoplysninger. Din gateway hos pensopay lever naturligvis op til de højeste sikkerhedsstandarder. Vi sørger for den årlige fornyelse af certificeringen, så både du og dine kunder er sikret mod misbrug.
Hvis du har spørgsmål hertil, er du velkommen til at kontakte vores support på: support@pensopay.com
tlf. 77 34 43 88
-eller fang os på chatten :)