Gå til indhold
Dansk
  • Der er ingen forslag, da søgefeltet er tomt.

Hvor længe efter en autorisation, kan jeg hæve pengene hos kunden?

Bliv klogere på gyldigheden af en autorisation, og se reglerne for, hvornår du må hæve pengene ved forudbestillinger og specialvarer.

TL;DR

  • pensopay forklarer, at en autorisation på Visa og Mastercard teknisk kan være gyldig i op til 179 dage.
  • pensopay gør det tydeligt, at du stadig først må hæve pengene, når varen er afsendt, selvom autorisationen kan være aktiv i lang tid.
  • pensopay gennemgår også, at selve reservationen ofte forsvinder fra kundens konto efter nogle dage, selvom autorisationen stadig kan være gyldig i systemet.
  • Husk, at Shopify Payments er en vigtig undtagelse, fordi muligheden for at hæve pengene dér typisk lukker allerede efter 7 dage.

Når en kunde handler i din webshop, bliver beløbet først autoriseret (reserveret) på deres kort. Herefter er det op til dig at hæve (capture) pengene, når ordren behandles.

Men hvor længe gælder denne reservation egentlig, og hvornår har du lov til at trække pengene?

Tommelfingerregel: Jo længere tid der går fra købet, til at du hæver pengene, jo større er risikoen for, at noget kan gå galt.

 

Hvor længe gælder en autorisation?

Vi kan garantere, at du har adgang til at hæve beløbet i 7 dage efter købet.

  • Efter 7 dage: Kortholders bank kan begynde at afvise hævningen eller lave indsigelser, hvis du forsøger at hæve pengene (såkaldt late capture). I nogle tilfælde kan kundens bank endda slette reservationen helt, så du mister adgangen til pengene.

179 dages teknisk gyldighed (Visa/Mastercard) Selvom garantien udløber efter en uge, er du ofte stadig godt stillet. For Visa og Mastercard gælder det teknisk set, at en autorisation kan holdes åben i op til 179 dage. Så længe reservationen stadig er aktiv i systemet, vil du kunne hæve pengene – også selvom kundens kort skulle være udløbet eller spærret i mellemtiden.

OBS! Bruger du Shopify Payments lukkes der ned for muligheden for, at man kan hæve sine penge for købet allerede efter 7 dage, uanset hvilket betalingsmiddel der er brugt.

 

Hvornår må jeg hæve pengene?

Du må hæve pengene, når varen er sendt. Selvom en autorisation teknisk set kan gælde længe, er der klare regler fra Forbrugerombudsmanden for, hvornår du må trykke på hæve-knappen.

Hovedreglen: Du må først hæve pengene, når varen er afsendt til kunden.

Pre-orders og bestillingsvarer

Hvis du sælger varer, der først leveres ude i fremtiden, gælder hovedreglen stadig: Du må først hæve pengene, når varen bliver afsendt til kunden .

Det betyder, at en pre-order normalt skal blive stående som en autoriseret betaling, indtil ordren er klar til at blive sendt. For Visa og Mastercard kan en autorisation teknisk set ofte være gyldig i op til 179 dage, men jo længere tid der går, jo større er risikoen for, at hævningen bliver afvist, eller at der opstår indsigelser

Vi anbefaler derfor, at du forsøger at hæve betalingen umiddelbart før afsendelse. På den måde mindsker du risikoen for at sende en vare afsted, som du bagefter ikke kan få hævet betaling for.

Vigtigt at vide ved pre-orders

  • Du må som udgangspunkt ikke hæve pengene, før varen afsendes
  • En autorisation på Visa/Mastercard kan ofte være aktiv i op til 179 dage
  • Vi kan kun garantere adgang til hævning i de første 7 dage, hvorefter risikoen stiger 
  • Selve reservationen kan forsvinde fra kundens konto efter noget tid (typisk 30 dage), selvom autorisationen stadig kan være aktiv i systemet i op til 179 dage

Bemærk: Hvis autorisationen udløber, kan betalingen ikke længere hæves. I det tilfælde skal kunden gennemføre betalingen igen.

 

Specialfremstillede varer Der gælder en særlig undtagelse, hvis du sælger produkter, der er unikt fremstillet til den enkelte kunde (f.eks. et jakkesæt syet efter mål, vinduer med specifikke mål eller indgraverede smykker).

I disse tilfælde må du gerne hæve pengene, så snart bestillingen er gået igennem og produktionen påbegyndes.

 

Refundering

Det er individulet fra indløser til indløser, og betalingsmetode til betalingsmetode, hvor længe fristen er for at refundere transaktioner. Indløseren Clearhaus gør det muligt, at refundere i op til 365 dage efter hævning. Hvis den er mere end 365 dage gammel, skal tilbagebetalingen ske via en bankoverførsel for eksempel.

Du kan eventuelt læse mere om autorisationer og reservationer i artiklen her :)

 

Delvis hævning (Partial Capture)

En delvis hævning bruges, når man kun ønsker at trække en del af det autoriserede beløb. Dette kan være i tilfælde af, at du kun kan levere dele af en ordre, eller hvis kunden har fortrudt en vare, inden ordren er afsendt.

Vigtigt ved delvis hævning:

  • Frigivelse af restbeløbet: Når en delvis hævning er gennemført, vil det resterende autoriserede beløb stadig stå som reserveret hos dig i en periode på typisk 30 dage efter autorisering. Beløbet vil automatisk frigives til kundens konto herefter.
    • Ønsker kunden at få frigivet det resterende af det reserverede beløb før de 30 dage er gået, skal kunden have fat i sin bank, hvor kortet er udstedt. De skal dog kunne dokumentere, at du som forhandler er kontaktet, og har godkendt dette, før banken vil hjælpe med at ophæve reservationen.
  • Restbeløbet vil i teorien kunne hæves i op til 179 dage (hvis det er en kortbetaling), trods reservationen typisk udløber efter 30 dage.

 

Hvis du har spørgsmål hertil, er du velkommen til at kontakte vores support på: support@pensopay.com

tlf. 77 34 43 88

-eller fang os på chatten :)