Hvordan skal mine handelsbetingelser se ud?

Handelsbetingelser er et juridisk værktøj, der beskytter både dig og din kunde. Der er selvfølgelig regler for, hvordan en sådan bør tage sig ud, og det kan godt være lidt svært at hitte rundt i. Men vi giver en hånd :) ! Læs her

Vores handelsbetingelsesgenerator er desværre i stykker for tiden. Teksten herunder kan dog bruges i stedet, og vil sikkert stadig være til en stor hjælp.

Du skal blot kopiere teksten, sætte den ind på din handelsbetingelsesside på dit website, og rette den til blandt andet med virksomhedens egne oplysninger.

Alle oplysninger der står med fed og kursiv skal enten erstattes med tilsvarende oplysning eller tages bestik samt fjernes.

OBS! Vores handelsbetingelsestekst er et forslag, og skal anses som værende vejledende og ikke et facit. Den er som udgangspunkt generel, og vil derfor måske ikke være fyldestgørende til lige netop din webshop. Derfor beder vi dig nøje at gennemlæse indholdet, da det i sidste ende er dit ansvar, hvad der står på dit website :)

Forslag til handelsbetingelser 

Handelsbetingelser for Firmanavn

Adresse
Postnummer
By
TLF: +4500000000
Email
CVR: 00000000

Betaling

Firmanavn modtager online betalinger med Visa/Dankort, Visa, Mastercard, Mobilepay Online, ApplePay. <- Dette skal selvfølgelig matche de betalingsmetoder du tilbyder i webshoppen

Betaling vil først blive trukket på din konto, når den fysiske vare afsendes, eller det virtuelle produkt er oprettet, med mindre andet er aftalt, eller fremgår af din ordre.

Reservation af beløb

Ved anvendelse af betalingskort, debet såvel som kredit, sker en reservation af det beløb der handles for. Dette beløb er reserveret indtil webshoppen, har behandlet og afsendt din ordre. Når ordren er afsendt, hæves pengene på kontoen. Reservationstiden afhænger af produktet/ydelsen.

Autorisering på debetkort

Ved debetkort, vil du kunne se at pengene er reserveret på din konto og at dit rådighedsbeløb vil her stå som værende mindre. Annullerer du eller webshoppen efterfølgende din ordre, så kan webshoppen ikke hæve pengene, men reservationen vil fortsat gælde i en periode. Bemærk at kun din bank (eller kortudsteder) vil kunne ophæve reservationen.

Autorisering på kreditkort

Pengene vil først hæves fra din konto og fremgå af dit overblik når webshoppen behandler og hæver betalingen for din ordre

Alle beløb på hjemmesiden er inklusiv moms. Hjemmesiden bruger følgende valutaer til prissætning: Denmark - Kroner (DKK) <- Tag stilling til Valuta

Firmanavn benytter en sikker betalingsserver, der krypterer alle oplysninger med SSL protokol hvilket betyder din data er sikker og ikke kan læses af andre udefrakommende.

Firmanavn's egen hjemmeside bruger ligeledes kryptering med SSL protokol.

Levering

Leveringstiden for din ordre er 1-3 dage. <- Tag stilling til leveringstid

Firmanavn afsender varer med følgende:

●  Leverandør - Metode (f.eks. GLS - Pakkeshop) <- Tag stilling til leveringsformer

Fragten bliver beregnet ud fra vægt.

Du vil kunne vælge mellem at få pakken sendt "uden omdeling" eller "med omdeling".


Du vil altid modtage et track and trace nr. så du kan følge din pakke, fra vores lager og hjem til dig.

Firmanavn står til ansvar for varen, indtil denne er leveret hos kunden.

Fortrydelsesret

Der gives 14 dages fuld returret på varer købt på hjemmesiden, med mindre andet er aftalt, eller fremgår af din ordre.

Perioden på de 14 dage starter den dag, hvor ordren er leveret.

Eventuelle returneringsomkostninger afholder du selv.

Ønske om fortrydelse skal meddeles os senest 14 dage efter, du har modtaget ordren, og være os i hænde seneste 14 dage efter vi er informeret om dit brug af fortrydelsesretten.

Ønske om brug af fortrydelsesretten skal sendes på mail email@email.dk

I meddelelsen skal der gøres tydeligt opmærksom på dit ønske om brugen af fortrydelsesretten.

Varens stand ved returnering

Du hæfter for den forringelse af varens værdi, der skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og funktion. Dette betyder, at du må prøve varen på samme måde, som hvis du handlede i en fysisk butik.

Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragtes den som brugt og af forringet værdi. Dette betyder, at du ved fortrydelse af købet får en mindre del eller intet af købsbeløbet retur.

Det er op til Firmanavn at vurdere varens stand.

Reklamationsret

Der gives 2 års reklamationsret på produkter i henhold til den danske købelov. Reklamationsretten gælder for alle fejl i software, materiale og fabrikation.

Reklamation vedr. fejl og mangler skal meddeles til Firmanavn i rimelig tid efter varens modtagelse. Her anses max. to måneder som rimelig tid, med mindre andet er aftalt.

Reklamationen frafalder ved forkert eller ualmindelig betjening af produktet.

Firmanavn dækker returneringsomkostningerne i rimeligt omfang <- Tag stilling til dette

Ved returnering kontaktes virksomheden:

Firmnavn
Email

TLF: XXXXXX

Reklamationer modtages ikke hvis disse er sendt på efterkrav.

Kunde- & Privatlivspolitik

Vi videregiver eller videresælger ikke dine personlige oplysninger til andre. Disse er blot registreret i vores kundekartotek. Du kan til enhver tid få slettet dine oplysninger.

For at du kan indgå aftale med Firmanavn, har vi brug for følgende oplysninger:

- Navn
- Adresse
- Telefonnummer
- E-mail adresse

Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål, at kunne levere varen til dig.

Personoplysningerne registreres hos Firmanavn og opbevares i op til fem år, hvorefter oplysningerne slettes.

Når der indsamles personoplysninger via vores hjemmeside, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor.

Direktøren og de ansatte for Firmanavn har adgang til de oplysninger, der registreres om dig. Den dataansvarlige i Firmanavn er: Navn

Vi opbevarer og transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret.

Som registreret hos Firmanavn har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til Navn.

Cookies

På domæne.dk anvendes cookies med det formål at optimere hjemmesiden og dets funktionalitet, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig.

Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer, se vejledningen på Webshop Cookies og Privatlivspolitik.

Log-statistik

Firmanavns bruger en log-statistik på domæne.dk, hvilket betyder, at et statistik-system opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende vi har, hvor de kommer fra, og hvor på websitet det forlades mv.

Logstatistikken anvendes kun med det formål, at optimere Firmanavns hjemmeside.

Forbrugerbeskyttelse

Læs mere (URL: https://pensopay.com/mere/forbrugerbeskyttelse) om din beskyttelse som forbruger når du køber via en pensopay betalingsløsning.

Klagemuligheder

En klage over en vare eller tjenesteydelse kan indgives til Nævnenes Hus, Mæglingsteamet for Forbrugerklager, Toldboden 2, 8800 Viborg via Klageportalen for Nævnenes Hus. Mæglingsteamet vil forsøge at løse tvisten ved mediation, og hvis det ikke lykkes at finde en løsning, kan du indbringe klagen for Forbrugerklagenævnet.

Det er som udgangspunkt en forudsætning for at klage, at varen eller ydelsen, som du vil klage over, har kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen som udgangspunkt være mindst 720 kr. Beløbsgrænserne kan blive ændret. Du skal betale et gebyr for at få klagen behandlet.

EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her. (URL: http://ec.europa.eu/odr)

Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse email@email.dk