Hvornår modtager jeg mine penge fra Clearhaus?
Her får du overblikket over udbetalingsperioder, bankdage og hvordan du ser dine udbetalinger i dit pensopay-system.
Indhold
-
Standard udbetalingsmodel (Ugentlig)
-
Alternative udbetalingsmodeller (Daglig og månedlig)
-
Hvorfor er pengene ikke kommet endnu?
-
Sådan følger du dine udbetalinger
1. Standard udbetalingsmodel (Ugentlig)
Som pensopay-kunde er din udbetaling som standard sat til ugentlig afregning. Dette er ofte den bedste løsning for de fleste webshops.
-
Opsamlingsperiode: Dine transaktioner samles fra mandag aften (ca. kl. 21.00) til den efterfølgende mandag aften.
-
Behandling: Beløbene puljes om tirsdagen.
-
Udbetaling: Pengene sættes til udbetaling onsdag, og du modtager dem typisk i din bank om torsdagen.
2. Alternative udbetalingsmodeller
Hvis din forretningsmodel kræver det, kan du ansøge om en anden frekvens:
-
Daglig udbetaling: Transaktioner udbetales løbende med en forsinkelse på ca. 3–5 bankdage.
-
Månedlig udbetaling: Transaktioner samles for hele måneden og udbetales den første bankdag i den efterfølgende måned.
3. Hvorfor er pengene ikke kommet endnu?
Der kan være flere naturlige årsager til, at en udbetaling lader vente på sig:
-
Banklukkedage: Hvis udbetalingsdagen falder på en helligdag eller banklukkedag, udskydes udbetalingen til den førstkommende bankdag derefter.
-
Manglende "Capture": Du modtager kun penge for ordrer, som du aktivt har hævet (captured) i dit shopsystem inden for udbetalingsperioden.
-
Negativ saldo: Hvis du har foretaget mange refunderinger, kan din indløsningskonto have en negativ saldo, som skal dækkes af nye salg, før udbetalinger kan ske.
4. Sådan følger du dine udbetalinger
Du kan altid få det fulde overblik over dine kommende og historiske udbetalinger (settlements) direkte i dit pensopay-system.
Tip: Vil du lære hvordan du finder oversigten og laver dataudtræk (CSV eller XLSX) til dit regnskab? Læs vores dybdegående guide her: Sådan følger du med i dine udbetalinger.
Vi håber at dette hjalp dig! Hvis du har spørgsmål hertil, er du velkommen til at kontakte vores support på:
support@pensopay.com
tlf. 77 34 43 88
-eller fang os på chatten :)