Køb og salg af webshop/virksomhed
Skal du overdrage din webshop til en ny ejer, eller har du købt en eksisterende forretning? Her er guiden til, hvordan du håndterer din betalingsløsning.
Indhold
-
Kan en betalingsaftale overdrages?
-
Krav til overdragelsesaftalen (Skabelon)
-
Vigtige krav til den nye webshop (KYC)
-
Ændring af domæne-registrant
1. Kan en betalingsaftale overdrages?
Som udgangspunkt kan en indløsningsaftale ikke overdrages direkte. Den nye ejer skal altid indsende en ny ansøgning via sin egen pensopay-konto.
2. Krav til overdragelsesaftalen (Skabelon)
For at få godkendt en ny aftale før selve overtagelsesdatoen, skal der vedlægges en overdragelsesaftale. Den skal som minimum indeholde virksomhedsinfo, kontaktinfo, underskrifter fra begge parter samt overdragelsesdatoen.
-
Du kan downloade og bruge vores overdragelsesskabelon her :) (Genindlæs siden, hvis download ikke starter).
3. Vigtige krav til den nye webshop (KYC)
Ved overdragelse skal man sikre sig, at webshoppen lever op til de gældende krav for indløsning (f.eks. tydelig visning af priser, handelsbetingelser og firmaoplysninger).
-
OBS: Vær opmærksom på, at kravene på siden her skal være opfyldte.
4. Ændring af domæne-registrant
Vi skal kunne spore en direkte forbindelse mellem ejeren af domænet og firmaet, der ansøger om betalingsløsningen. Hvis domænet stadig står i sælgers navn, skal dette ændres.
-
Har du behov for at ændre registranten, kan du læse mere her.
Hvis du har spørgsmål hertil, er du velkommen til at kontakte vores support på: support@pensopay.com
tlf. 77 34 43 88
-eller fang os på chatten :)