Denne guide vil hjælpe dig med at oprette og linke til dine handelsbetingelser i checkout-processen.
1. Opret en Side til Handelsbetingelser
Hvis du ikke allerede har en side til dine handelsbetingelser, skal du oprette en. Følg disse trin:
- Gå til "Sider" i kontrolpanelet på din WordPress.
- Klik på "Tilføj ny side."
- Indtast dine handelsbetingelser på den nye side.
TIP: Hvis du ikke har oprettet dine handelsbetingelser endnu, kan du bruge vores handelsbetingelsesskabelon :)
2. Link Handelsbetingelser til Checkout
Når siden er oprettet, skal den linkes til din checkout:
- Navigér til WooCommerce -> Indstillinger -> Avanceret.
- Find kategorien "Sideopsætning" og vælg "Vilkår og betingelser."
- Indtast navnet på siden med dine handelsbetingelser i tekstfeltet. Systemet vil give forslag til tilgængelige sider, mens du skriver.
- Klik på "Gem ændringer" nederst på siden.
Nu har du tilføjet en check-box til "Jeg accepterer handelsbetingelserne" i din checkout, hvor kunderne også kan læse handelsbetingelserne.
Har du yderligere spørgsmål til dette, er du velkommen til at kontakte vores support på support@pensopay.com eller tlf. 77 34 43 88 :)