<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=1758183874348697&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Gå til indhold
Dansk
  • Der er ingen forslag, da søgefeltet er tomt.

Kom godt i gang med Stripe Connect

Her får du overblikket over Stripe Connect gennem pensopay, herunder udbetalingscyklusser, krav til onboarding og vigtige saldo-regler.

Indhold

  1. Onboarding og identitetsverifikation

  2. Udbetalinger og forsinkelse

  3. Sikring af saldo til refunderinger (Minimum Balance)

  4. Brug af specifikke betalingsmetoder (f.eks. Klarna)


1. Onboarding og identitetsverifikation

For at kunne benytte Stripe Connect, skal din virksomhed gennemgå en grundig onboarding-proces direkte hos Stripe. Det er her, du sikrer, at alt er juridisk og teknisk korrekt:

  • Forberedelse: Hav dine virksomhedsoplysninger, bankdetaljer og identitetspapirer klar.

  • Proof of Liveness: Du vil blive bedt om at tage en selfie til identitetsverifikation. Sørg for at sidde i et lyst lokale, så billedet bliver skarpt og kan godkendes med det samme.
    Driller det så prøv igen under en anden belysning, og måske med et andet kamera.

  • Support: Hvis processen driller, er du altid velkommen til at kontakte os – vi kan ofte se, hvor i processen det eventuelt kniber.


2. Udbetalinger og forsinkelse

Udbetalingsrytmen via Stripe Connect adskiller sig fra traditionelle indløsningsaftaler, hvilket er vigtigt at have med i sin likviditetsplanlægning:

  • Standard-cyklus: Som udgangspunkt kører Stripe med en udbetaling på daglig + 7 dage. Det betyder, at dagens salg udbetales 7 dage senere.

  • Valgfrihed: Du har mulighed for at ændre denne frekvens til ugentlig eller månedlig i dit Dashboard, hvis det passer bedre til din bogføring.


3. Sikring af saldo til refunderinger (Minimum Balance)

En Stripe-konto kan ikke gå væsentligt i minus. Det betyder, at hvis du lige har fået udbetalt hele din saldo, kan du ikke foretage refunderinger til dine kunder, før der er kommet nyt salg ind.

Vi anbefaler: At du opsætter en 'Minimum Balance' (reserve) på f.eks. 3.000 - 5.000 DKK. På den måde holdes et fast beløb altid tilbage fra udbetalingerne, så du altid har penge klar til hurtige refunderinger.

Sådan gør du:

  1. Log ind på dit Dashboard her: Stripe Dashboard Login

  2. Gå til Settings (tandhjulet øverst til højre).

  3. Vælg External payout accounts and scheduling.

  4. Find sektionen Minimum Balance.

  5. Aktivér funktionen og indtast det ønskede beløb (f.eks. 5.000 DKK).

  6. Klik Save.


4. Brug af specifikke betalingsmetoder

Den største fordel ved Stripe Connect er muligheden for at aktivere populære betalingsmetoder som f.eks. Klarna og Swish.

Vil du tilbyde Klarna? Da Klarna er en af de mest efterspurgte metoder, har vi lavet en dedikeret guide til netop dette. Vær her særligt opmærksom på de vigtige tidsfrister for hævning af penge: 👉 Læs guiden: Tilbyd Klarna med pensopay

Vil du tilbyde iDEAL? iDEAL er uundværlig, hvis du vil handle med hollandske kunder: 👉 Læs guiden: Tilbyd iDEAL med pensopay

 

Har du spørgsmål til din Stripe Connect løsning eller brug for hjælp til din udbetaling? Kontakt os på: support@pensopay.com

tlf. 77 34 43 88

-eller fang os på chatten :)