Denne guide forklarer hvordan du laver dine handelsbetingelser, og får linket til disse i din checkout
1. Hvis ikke de allerede er oprettet, starter vi med at oprette en side til dine handelsbetingelser. Har du allerede en side med dine handelsebetingelser, hopper du blot videre til punkt 2. i guiden her.
I kontrolpanelet i din WordPress navigerer du til menupunktet Sider og klikker på knappen Tilføj ny side.
På den nyoprettede side indtaster du dine handelsbetingelser. Er disse endnu ikke på plads, kan du eventuel gøre brug af vores "handelsbetingelsesgenerator" til dette.
2. Når du har oprettet en side til dine handelsbetingelser, skal du nu linke til denne i din checkout.
Navigér til WooCommerce -> Indstillinger -> Avanceret
På denne side ruller du lidt ned og finder kategorien Sideopsætning og derunder Vilkår og betingelser.
I tekstfeltet her skriver du navnet på den side, som du netop har oprettet til dette formål. Når du begynder at skrive i feltet, vil systemet automatisk komme med forslag til, hvilken side det kunne være.
Efterfølgende ruller du ned i bunden af denne menu, og trykker på Gem ændringer knappen.
Stort tillykke! Nu har du succesfuldt tilføjet en tjek-boks til "Jeg accepterer handelsbetingelserne" i din checkout, samt en måde at læse dem på :)