Hvad er forskellen på autoriserede og reserverede beløb?

Disse to termer går hånd i hånd, og hænder at blive forvekslet med hinanden. De betyder dog ikke det samme. Læs mere her

Afhængigt af hvilket betalingskort dine kunder benytter til betaling på din webshop, kan pengene optræde som reserverede på kundens bankkonto. Dette sker ofte ved debetkort, hvor kortet ikke må gå i negativ saldo. Derfor foretages der en reservation af købsbeløbet på kundens konto for at undgå dette.

I dit webshopsystem vil dette oftest fremgå som en autorisering. Dette er det overordnede begreb for den proces, der sker, når kunderne handler på webshoppen, og der gives tilladelse til, at du som forhandler, kan hæve det pågældende beløb.

Efterlades betalingen ubehandlet, vil en reservation over tid ophæves af den ene eller den anden årsag, og pengene vil igen frigives til kundens konto. Betalingen kan dog stadig fremgå som autoriseret ovre i webshoppen - og tillader indløseren det, vil du som oftest også stadig kunne hæve pengene til trods for, at beløbet ikke længere er reserveret via kundens kort.

En reservation kommer altså som følge af en autorisering, men har ellers ikke noget med hinanden at gøre.

Vær opmærksom på at perioden du har adgang til at behandle betalingen varierer fra indløser til indløser. Eksempelvist giver Clearhaus 179 dage, hvor imod Shopify Payments tillader 7 dage, før transaktionen lukker.


Ophæves en reservation grundet en annullering, har du dog selvfølgelig ikke længere adgang til pengene. Læs mere om annulleringer her.