<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=1758183874348697&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Gå til indhold
Dansk
  • Der er ingen forslag, da søgefeltet er tomt.

Vigtig information om din brug af Stripe Connect via pensopay

Stripe Connect er en særskilt udbyder af visse betalingsmetoder, som pensopay faciliterer. Her kan du læse om, hvordan du sikrer en stabil drift på din Stripe Connect -konto.

TL;DR 

Hvis du bruger Stripe (f.eks. til Klarna), er det dit eget ansvar at holde øje med din Stripe-konto. For at undgå stop i dine udbetalinger eller tabte penge, skal du:

  1. Tjekke dit Stripe Dashboard jævnligt for "Actions required".

  2. Reagere hurtigt på mails fra Stripe.

  3. Håndtere "Disputes" (indsigelser) med det samme inde i Stripe.


Introduktion

Når du benytter Stripe Connect via pensopay, indgår du teknisk set en aftale direkte med Stripe. Det betyder, at det udelukkende er Stripe, der vurderer, om din forretning kan understøttes, og hvilke betalingsmetoder du kan få adgang til.

Stripe foretager løbende helhedsvurderinger af din forretning og forbeholder sig retten til at ændre i dine vilkår, hvis deres risikovurdering af din forretning ændrer sig.


3 gode råd til at sikre din drift

For at undgå forstyrrelser på din Stripe-konto og dine betalingsmetoder, anbefaler vi, at du følger disse tre råd:

  1. Hold dig opdateret på dit Stripe Dashboard Du bør jævnligt logge ind på dashboard.stripe.com. Her vil Stripe give dig besked, hvis der er handlinger (Actions required), du skal reagere på for at undgå stop i dine udbetalinger eller reservation af dine midler.

  2. Hold øje med din indbakke Sørg for jævnligt at tjekke den e-mailadresse, der er tilknyttet din Stripe-konto. Stripe sender ofte vigtige henvendelser, som kræver et svar med kort varsel.

  3. Overvåg dine "Disputes" (Indsigelser) Det er meget vigtigt, at du holder øje med sektionen Payments > Disputes på dit Stripe Dashboard. Her finder du både reelle indsigelser fra kunder og anmodninger om refunderinger.


Hvorfor er det vigtigt?

Hvis du ikke reagerer på henvendelser eller indsigelser i tide, kan det have konsekvenser for din mulighed for at benytte tjenesterne via Stripe Connect fremadrettet.

  • Konti-restriktioner: Stripe kan begrænse din adgang til at modtage penge eller få udbetalinger.

  • Økonomisk tab: Hvis du ikke reagerer på en "Dispute", tilfalder beløbet automatisk kunden, hvilket kan føre til uberettigede refunderinger.

  • Lukning af aftale: I yderste konsekvens kan Stripe vælge at stoppe samarbejdet og lukke for transaktioner, hvis de vurderer, at risikoen er for høj.

Særligt for dig, der benytter Klarna: Indsigelser er ekstra kritiske at håndtere hurtigt, når du modtager betalinger gennem Klarna.


Vi håber at dette hjalp dig! Hvis du har spørgsmål hertil, er du velkommen til at kontakte vores support på:
support@pensopay.com
tlf. 77 34 43 88
-eller fang os på chatten :)